En skallet lignelse

En lignelse af Jørgen Johansen (Retorik, JÅU 2002) En skallet lignelse om Guds rige Med hvad skal vi sammenligne Guds rige? Hvordan skal vi forstå det, eller hvordan kan vi få noget ud af det? Med Guds rige er det som med et hønseæg. Det er synligt, men alligevel skjult for det blotte øje. Så længe skallen omgiver indholdet, kan man ikke se det. Om det indeholder en kylling eller bare en æggeblomme, ved vi ikke. Sådan er det også med Guds rige. Synligt, men skjult. Guds rige er på en måde synligt i blandt os og så alligevel skjult: Kirker, kors og missionshuse er i vort land kun få eksempler på, at Guds rige er synligt i blandt os. Men i sig selv er de(t) jo ikke Guds rige. Kun ydre tegn. For ingenting i denne verden kan at sige mere om Guds rige, end skallen kan sige om et æg. Enhver kan jo se at det er der, men ikke hvad der er i det. Trods mange anstrengelser vil indholdet blive ved med at være skjult for det blotte øje. Ethvert menneskeligt forsøg på at forstå indholdet er på forhånd dømt til at mislykkes. Når man bryder skallen udefra, går ægget i stykker og skallen vil ikke længere kunne beskytte indholdet. Det der ellers skulle blive til en levende kylling, vil lide en al for tidlig død. Måske har I hørt om den gamle kirkefader, Anslem? Han har engang har sagt: "Gud er større end det, der tænkes kan" Det betyder ganske enkelt, at 'skallen' begrænser det man kan opfatte om Gud og hans rige. Menneskeligt er det ikke muligt at nå længere end lige præcis her til. Skallen skiller som synden mellem vores verden og Guds verden. Men, modsat kyllingen er vi født på den forkerte side af skallen - uden for Guds rige. Vi kan derfor hverken begribe eller rumme det. Det ligger simpelthen uden for rækkevidde. Det tilhører en anden verden. Det har en anden natur. Går man længere end til skallen, bryder den, ødelægges 'ægget' og indholdet dør. Det, der var at erkende, vil i bedste fald forsvinde i en frustrerende kort nydelse. Man får så at sige ingenting ud af det - smagen af en evig forspildt mulighed. Derfor, lær af kyllingen i ægget. Før den kan få noget ud af ægget, må den først ind i det. Er der ikke nogen kylling i ægget, kommer der heller ikke nogen kylling ud. Forstår I hvad jeg mener? Kyllingen må så at sige være født ind i ægget. Skabt derinde om man vil. Den kan i al fald ikke komme ind udefra, når først ægget er kommet til verden. Skallen skiller. Sådan er det også med Guds rige. Af naturen bliver vi mennesker født på den forkerte side af skallen - udenfor Guds rige. Derfor er det nødvendigt, at blive født endnu engang for at blive et Guds barn. For kommer man ikke ind i Guds rige, bliver født ind i det, får man heller ingenting ud af det. Så enkelt er det. Man er det man bliver født som. Forstår I det stadigvæk ikke? Man er jo det, man bliver født som. En fødsel giver adgang til en bestemt familie, et bestemt køn og en bestemt art. Mennesker er mennesker, dyr er dyr og en Johansen bliver som oftest ved med at være en Johansen. Nuvel, navnet og identiteten kan man nok ændre på, men man kan jo hverken ændre på fingeraftryk eller personnummer. Vi er dem vi er. Sådan er det, fordi sådan er vi født. Altså, er det med andre ord umuligt at komme ind i Guds rige udefra. Men det er jo der, vi befinder os. Udenfor - i syndens verden. Gudsriget ligger uden for den menneskelige rækkevidde og fatteevne. Derfor kan vi ikke forstå Guds verden. Guds rige kan kun åbnes indefra. Så medmindre man selv kommer ind i det, fødes derind, får man altså ingenting ud af det. Husk lige på kyllingen i ægget. Kun Gud kan 'placere' et menneske som en 'kylling' i Guds rige, uden at 'skallen' går i stykker. Det sker i dåben. Født af vand og ånd hedder det i bibelen. Dåben er det sted hvor et menneske bliver født ind i Guds rige. Men hvordan? Troen kommer af det som høres. Tænk på skabelsens morgen. Hvad står der skrevet? Jo, Gud talte og så stod det der! "Der skal være lys!" - sagde han, og så blev der lys. Sådan gik det til. Guds ord skaber hvad det nævner, siger man. Det er et levende og skabende ord. Anderledes end andre ord. Har I fx. ikke lagt mærke til hvad der står skrevet hos evangelisten Johannes: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud.| Han var i begyndelsen hos Gud. | Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er". I ved jo at 'ordet' ikke er hankøn, men intetkøn. Derfor siger man 'det' om ordet og ikke 'han'. Men nu står der han. Hvem er han så? Prøv at forstå: Guds Ord hedder Jesus. Med Jesus har Gud sat handling bag sit ord. Siger samme Johannes ikke om ham: "[...] Ordet blev kød og tog bolig i blandt os [...]" og "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn [...]"? Det er derfor man kalder Jesus for det levende Guds ord. Han gjorde det, som Gud ville, nemlig frelse os. Jesus blev født ind i vores verden - blev en af os, levede, døde og opstod - og på Guds befaling brød han gennem 'skallen' for os til det evige liv, altså til Guds verden. Som Gud talte - sådan blev det. Og sådan foregår det stadigvæk. Som ved skabelsen, sådan også med troen og dåben. Det Gud siger bliver. Er det måske ikke det lille barn, der udspørges om sin tro ved dåben, lyder præstens ord ikke sådan: "Vil du døbes på denne tro?" Jo, så vist er det barnet, der spørges! Eller ved I ikke, at der står skrevet: "Troen kommer [...] af det som høres" ? Og på denne tro døbes barnet. Skallen skal brydes. Men som med kyllinger i æg, er det ikke meningen at vi som døbte skal blive inde bag 'skallen' i Guds rige. Nej, kyllinger skal vokse og blive til 'høns'. Bliver kyllingen derimod inde i ægget, går både kylling og æg til. Men skal indholdet blive til liv, blive til kylling, skal skallen brydes. Kyllingen må ud i den virkelige verden, ellers dør den. Og jeg siger jer, som med æg, sådan er det også med Guds rige. At få brudt skallen er den eneste måde, man kan få noget ud af Guds rige på. Hvem har måske noget dybere og mere personligt kendskab til æggets indhold, end netop den kylling, der kommer ud derinde fra? Det æg, den før var en del af, er nu blevet en del af den. Det er det bibelen mener, når den siger om Guds rige, at det " er inden i jer." Ligesom du bliver en del af Guds rige i dåben, bliver Guds rige en del af dig, når skallen brydes og det nye liv begynder at leves. Ikke før. Din kylling. Men jeg siger jer: I forhold til det at komme ud af ægget, er der nogle virkelige 'kyllinger' iblandt jer. Det er de kyllinger, der helst vil blive inde i ægget. Hytte deres eget skind, som man siger. De kan bedre lide trygheden bag skallen trods mørket og de trange kår. De siger: "Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får." De er bange for den store verden udenfor, hvor der er sult, sygdom, krig og nød. Her kan man jo både blive hakket på, plukket, slagtet og lide en grusom død. Hvordan kan jeg overbevise jer om, at livet med Gud, trods vilkårene, er bedre end fortabelsen i et æg? Hvem skal tænde lyset, så I kan se, at her er der mere end både æg og hønsegård? Hvordan åbnes Guds rige, himmeriget, for et sådant menneske, så det tager imod det? Lær af hønen på ægget. I enogtyve dage ruger hun tålmodigt på sine æg, bruger af sin varme og sin tid. Mere kan hun ikke gøre. Når tiden er inde, mærker hun liv under sig, og æggene udklækkes - hun rejser sig, og små kyllinger pibler frem mellem rester af knækkede æggeskaller. Men der er dem, der ikke når det. De ender i fortabelsen inde bag skallen. Maddiker bliver deres endeligt. Derfor siger jeg til jer: Læg mærke til de kyllinger der kommer ud af æggene, ja, lær af dem. Af sig selv åbner kyllingen ægget. Indefra. Ingen andre kan gøre det for den. Her hjælper ingen kære mor. Sådan er det med enhver, der hører om Guds rige. Du er nu kyllingen i ægget.